Argumentation - definition og spørgsmål

Argumentation:

 

Argumentets relevans afhænger af dels konteksten, dels modtageren.

Eks: Det er ikke et argument at påstå at der ikke skal være dødsstraf i Danmark. (Der er der ingen der går ind for).

Det ville være et argument at gå ind for at afskaffelse af dødsstraf i USA. (her er mange for dødsstraf).

 

Modtageren skal kunne afvise argumentet, ellers er der tale om irettesættelse, påtale eller anden form for magtudøvelse.

Eks: Det er ikke noget argument hvis en siger “Flyt dig, eller jeg pander dig en.”  Her er der intet valg for modtageren.

 

Modtageren skal også have mulighed for at forstå argumentet. Argumentet skal passe til

modtagerens forudsætninger.

 

Argumentation er en form for kommunikation hvor man bruger den impressive funktion, der har til formal at påvirke modtageren i en bestemt retning. “Impression” betyder “indtryk”, og den impressive funktion har til formal at gøre indtryk på modtageren. Det kan ske ved at man appellerer direkte til modtagerens følelser eller respekt for afsenderen.

 

Argumentation = Begrundelse af meninger – jeg vil overbevise nogen om noget.

2 dele – Påstand + Belæg = Argumentation.

Konklusionen (det der argumenteres for = PÅSTAND)) og begrundelsen (det der argumenteres med = BELÆG): Du skal være hjemme kl. 24, du er trods alt kun 13 år.

Argumentationsmarkører: begrundelse (fordi, eftersom, da, nemlig) konklusion (derfor, så, altså, ergo). Udelades ofte: Klokken er 9, du skal afsted nu. Fordi/derfor-prøven kan give overblik over argumenterne i en tekst.

Spørgsmål, for at finde et arguments påstand og belæg:

1.      Hvad er påstanden, hvad vil afsenderen vinde gehør for?

2.      Er der et belæg, evt. flere belæg for påstanden?

3.      Kan man selv finde på belæg der styrker eller svækker/modsiger påstanden

4.      Hvilken sproglig stil har afsender valgt at argumentere i?

Spørgsmål, når man skal vurdere argumentet.

1.      Er argumentet (påstand og belæg) baseret på logos, pathos eller ethos (= appelformer)?

2.      Er den/de valgte appelform(er) ok og/eller relevante i sammenhængen?

3.      Er den valgte sprogstil velvalgt i forhold til målgruppe og genre?